- Helsingørs madmarked klarer sig trods konkurs
Lukning i Kødbyen får ingen indflydelse, forsikrer direktør
De to madmarkeder har ellers tætte bånd: Markedsoperatøren i Kødbyen, Christian Astorp, har været en af hovedpersonerne bag det nye madmarked i Helsingør, og selskabet bag Kødbyens Mad & Marked ejer op imod 10 procent af Værftets Madmarked, nævner sn.dk.
Men ifølge Kim Nielsen er der altså ro på i Helsingør, hvor Værftets Madmarked åbnede i foråret i byens gamle værftshaller
- Vi har været bedre sikret mod vejret, da det meste af markedet er overdækket. Men det er da klart, at det har været en hård start med visse bump på vejen. Vi har heldigvis nogle solide investorer i ryggen, og vi regner også med, at vi nok skal tjene penge på det på sigt. Andet år går som regel lidt lettere, da både gæsterne og folk i branchen nu kender vores brand, siger Kim Nielsen til sn.dk.
Han oplyser også, at han er tæt på at takke af som direktør. Værftets Madmarked slutter sin første sæson i morgen, fredag, og når dørene bliver slået op igen 13. marts, bliver det med en ny chef i front.